CEPOS @CEPOS

Nu er krisen i energipolitikken i Danmark så stor, at politikerne har indført rationering. Nu bestemmes adgangen til elnettet politisk. Det er ikke alene symbolsk. Det er også en farlig udvikling. Rationering er en ineffektiv metode, som gør udnyttelsen af den knappe kapacitet dårligere. Rationering skaber lobbyisme og rent-seeking. Rationeringen bliver i første omgang brugt til at lange ud efter de datacentre (som for får år siden i øvrigt var politikernes darling, før de faldt i unåde). Den effektive metode til håndtere knap kapacitet er gennem prissætning, sådan som vi i øvrigt gør i de fleste sammenhænge. Det havde været den rette vej at håndtere de akutte problemer i elnettet på. Nu bliver de i stedet værre. kefm.dk/Media/63918314…

Det er rigtig godt, at flere blå partier nu afviser differentieret moms. Det er en meget uhensigtsmæssig måde at give skattelettelse på. Især hvis det - som regeringen lægger op til - skal finansieres med forvridende skatter (f.eks. nulregulering af skattegrænser). I stedet for at indføre en ny forvridning, er der rigeligt med eksisterende forvridninger at nedbringe - f.eks. ved at nedsætte elafgiften. Men hvorfor ikke give danskerne en permanent indkomstfremgang, som ikke engang behøver at blive finansieret? Hvordan? Ved at realisere potentialet for effektivisering af forsyningssektoren. Det var tidligere en central politisk målsætning, som nu er gået noget i glemmebogen. Der er et potentiale på små 13 mia.kr. om året. I modsætning til de fødevarepriser og energipriser, som svinger op og ned, og politikerne er så fokuseret på, ligger forsyningspriserne vedvarende højere end de kunne og burde. Læs mere her i en ny analyse fra @CEPOS cepos.dk/artikler/bedre…

Regeringens snigerskat sender 63.000 flere i topskat. Nye @CEPOS-beregninger viser, at fastfrysningen af skattegrænserne i to år betyder, at 63.000 flere kommer til at betale topskat og få en højere marginalskat. Selvom mellemskatteintervallet afskaffes, sænkes topskattegrænsen reelt. Det er et skridt frem og to tilbage for mange lønmodtagere jyllands-posten.dk/erhverv/ECE194…

Regeringsgrundlaget efterlader et broget billede af en økonomisk kurs, skriver CEPOS-direktør @jesbc. Er målene om et mere velstående Danmark andet end gode intentioner, kræver det incitamentsskabende reformer, en mere tydelig retning og klog finansiering.berlingske.dk/kommentatorer/…

Nyt afsnit af ‘Bag om Nyhederne’ ude. Kan regeringen både indfri mål om øget arbejdsudbud og mere økonomisk lighed? Og hvem er ugens skævert (ny minister) og lyspunkt? youtu.be/ZyXhrJwvN48?is…

Det her er jo interessant. Er det rigtigt, at regeringen har indført nye regneprincipper? Og hvad er i givet fald dokumentationen for dem?

Politiken @politiken

2 weeks ago

SF: Regeringen tager et opgør med 30 års økonomisk vanetænkning politiken.dk/debat/debatind…

3 0 0 12K 0

Regeringsgrundlaget nævner henkastet, at regeringen vil hæve klimamålet i 2035 fra 82 pct. til 85 pct. Det vil - med den tidligere regerings regneforudsætninger - koste 5 mia.kr. om året fra 2035. Det har jeg i dag udgivet en analyse om, som Berlingske omtaler. Den tidligere regering gjorde et stort nummer ud af, at partier, der ville hæve klimamålet over 82 pct., skulle pege på finansiering. Men i regeringsgrundlaget er ikke peget på nogen konkret finansiering, endsige opgjort hvad særlig mange af de øvrige udgiftsdrivende forslag koster. Som Berlingske og analysen også påpeger, skal omkostningerne ses i lyset af, at selvstændige danske klimamål har stærkt begrænset klimaeffekt, fordi EU fastsætter målene. Selv om det danske formandsskab forhandlede dem overordnet på plads, har pointen ikke fundet vej til regeringsgrundlaget. Vi fører stadig klimapolitik, som om omverdenen ikke eksisterer. Og nu også som om "penge er ingen forhindring". berlingske.dk/indland/regeri… cepos.dk/artikler/reger…

5 mia. kr.! Det er så mange penge regeringen vil bruge mere på at løfte tidligere klimamål på 82 pct. Det er samme beløb, som de vil bruge mere på Folkeskolen. Men hvor skal pengene komme fra? Og hvorfor bruge 5 mia. kr. mere af danskerne skattekroner på varm luft, så andre lande i EU kan udlede mere? Da @Spolitik og @moderaterne_dk var i regering med @venstredk, så skulle der komme friske penge fra andre partier, hvis ambitionen skulle gå fra 82 til 85 pct. Derfor det meget enkle spørgsmål: “Hvorfra finder @radikale og @SFpolitik de nye penge - 5 mia. kr.?” (Da jeg antager, at S og M fastholder princippet om nye penge, hvis højere klimamål.)

18 mia. kr. koster regeringens (uigennemtænkte) momsreduktioner på fødevarer samt frugt og grønt. En helt og igennem misforstået debat er følgevirkningen. Hvor meget slår det igennem? Det er aldeles ligegyldigt, da vi med sikkerhed kan sige, at det slår ikke 100 pct. igennem på priserne og ændringer kommer med massivt bøvl, administration og bureaukrati. Dertil ødelægger vi en ikke-forvridende skat, og vi åbner for et slaraffenland af lobbyisme. “Lige netop mit produkt skal også momsfritages…” Det vil sige, at differentieret moms har intet samfundsøkonomisk sigte. NUL! Det er populisme fra øverste skuffe. Det bedste, der kan ske er, at momsændringer droppes. Vi opretholder ikke-forvridende ensartet moms (læs: staten skal have indtægter). Og vi reparerer på skattesystemet ved at kombinere en sænkelse skatten på arbejde og kapital, mens vi hæver beskæftigelsesfradrag og ser på, om overførsler giver dem med mindst et niveau, som både honorerer incitamenter til at arbejde og nok for dem, der ikke kan. Hvis de vil bruge 18 mia. kr. på at ødelægge momsen, så kunne for pokker da også bruge 18 mia. kr. på at forbedre incitamenter i skattesystemet?

Hvad er der galt med skattelettelser? Intet. Danmark har rekordhøjt skattetryk, store skatteforvridninger og finanspolitisk råderum og overholdbarhed. Den langsigtede økonomisk vækst er udfordret, hvis der ikke gennemføres reformer. Så der er al mulig grund til at sænke skatterne. Men mange af de politiske forslag om “skattelettelser” nærmer sig udgiftspolitik. De går til politisk favoriserede formål og interesser. De virker designet til at opnå størst synlighed og symbolsk gennemslagskraft. I værste fald øger det forvridningerne. Et eksempel er forslagene om differentieret moms. Eller det differentierede, midlertidige befordringsfradrag, som nu er på banen. God skattepolitik vil sige at nå sine politiske mål med de mindst forvridende og indgribende midler. Derimod fører det næsten med sikkerhed til dårlig politik at ophæve midlerne til mål i sig selv. Og er det ikke der, vi er ved at være? Jeg savner, at politikerne fremlægger nogle mål og en skattepolitisk filosofi, og at skattepolitikken bliver tilrettelagt efter at realisere det bedst muligt. Men måske kommer det først, når vælgerne forlanger det af dem…

Kære Folkemøde og Allinge Jeg er fortsat helt vild med konceptet. Jeg har været med næsten alle årene. Og jeg overraskes fortsat over opbakningen, de mange dygtige debatter og ungdommen, som i stigende grad bliver mere synlige i gadebilledet. I år havde jeg igen fornøjelsen af netværk, debatter, hygge og feste. Folkefesten er vigtig. Den nedbryder grænser, mindsker misforståelser og fremmer demokratiet. Det er konstant arbejde at arbejde med vores skønne og vigtige samfund. Der er ikke mange lande, hvor partiledere crowdsurfer, folkesange på tværs af politiske skel med en statsminister og krammer med dem, vi er uenige med om samfundets retning. Jeg ønsker at alle tager denne gode energi med hjem til det vigtige arbejde foran os. Vi har brug for debatten, uenighederne og håndtryk. Vi skal kunne diskutere og grine sammen. Demokratiet skal vi hele tiden arbejde på at forny og forbedre uden at hælde grundstammen ud med badevandet. Og her er der institutioner og liberale værdier som retssikkerhed, ytringsfrihed og privat ejendomsret, som udfordres og presses. Det skal vi kæmpe imod. Og her er Folkemødet også en katalysator for debat. Tak til alle jeg mødte på min vej i Allinge. Og dem jeg ikke nåede at hilse på, så ses vi helt sikkert igen og omend ikke før så nok næste år i Allinge.

keyboard_arrow_left Previous keyboard_arrow_right Next

…at den i forvejen meget høje aktieindkomstskat vil stige yderligere. Det vil ramme iværksætter- og porteføljeinvestorer - og den del af hovedaktionærindkomsten som er egentlig kapitalafkast. Læs min klumme i @borsendk i dag borsen.dk/nyheder/opinio…

Jeg var igennem @radio4dk i formiddag. Interviewet handlede om, at jeg ikke har tiltro til, at denne regering vil skære i en eneste administrativ medarbejder i det offentlige. Journalisterne ville meget gerne referere til regeringsgrundlaget. Her skriver de, at AI skal “frigøre mindst 30.000 årsværk på tværs af den offentlige sektor, med henblik på at frigøre tid til andre opgaver.” Djævlen står i detaljen. Der står lige præcis intet om, at de skal frigives til den private sektor eller borgernære opgaver. Hvis det var ambitionen, at der skulle være færre, så skulle de bare skrive det. Det tør de ikke. De skriver sågar at medarbejderne skal inddrages. Siden hvornår har det været en kollektiv proces, hvis der skal flyttes rundt med medarbejdere eller egentligt frigive dem til den private sektor? Held og lykke. Pointen er, at regeringen ingen ambitioner har om et mindre administrativt niveau i staten. De skal bare lave noget andet - åbenbart. Og det er AI, som skal løse det. Historikken er blot en anden. Digitaliseringen har aldrig reduceret i antal administrative medarbejdere i staten. Der er kun kommet flere. Wammen sagde også i 2024, at der skulle være 1.000 færre. Der kom ca. 2.600 flere. Hvorfor skulle der komme færre nu, når de ikke skriver noget, der skal være færre? radio4.dk/podcasts/formi…

Det er temmelig ironisk, at valgkampen i høj grad handlede om prisernes indhug i vælgernes købekraft. Og at regeringen nu lader inflationen spise yderligere af indkomsterne via skattesystemet. For det er konsekvensen af ikke at inflationsregulere grænserne ikke skattesystemet.

Det er ikke den fortælling, som den nye regering forsøger sig med i de her dage. Realiteten er desværre skattestigninger for de fleste danskere. Der er fortsat en række ubekendte, herunder timingen af deres tiltag. Derfor er det med vis usikkerhed. Men den 'skattelettelse', som regeringen turnerer med, skal løses gennem den måske mindst kloge model af alle - differentieret moms til 18 mia. kr. En super kluntet og uhensigtsmæssig måde at løse ambitionen om en bedre hverdagsøkonomi for danskerne. For 14,5 mia. kr. kunne de i stedet fjerne toptop-, top- og mellemskatten helt. Der er ikke en eneste økonom i det her Kongerige, der anbefaler den model. Jeg er også overbevist om at de dygtige økonomer i Finans-, Skatte- og Økonomiministerierne slår knuder på sig selv og tungen. Faktum er desværre, at vi har en regering, der i sin iver for at give danskerne mere luft i økonomien, så checks fremover ikke skal være løsningen, kommer til at skabe et monster af en papirtiger. Så forstår man også bedre, at de ingen ambitioner har for at reducere i administrative medarbejdere i staten.

Spændende konstruktion med skatte- og vækstministeriet. Klart klogt at gøre Skm til økonomisk ministerium igen. Men er det klar? Og hvis de nye ressorter ikke er varige, kan det let blive dysfunktionelt.

Jeg vover at genfremsætte en spådom: Hvad enten en blå eller rød regering gennemfører differentieret moms, kommer den til at fortryde det. Alle ved, at det er dårlig samfundsøkonomi, men det er også dårlig politik: borsen.dk/nyheder/opinio…

Godmorgen. Jeg har lige været i @radio4dk. Solen skinner, og det er dejligt. Det gør den også på dansk økonomi. Men det kan blive erstattet af regn, som udsigterne også peger på. Vækstudsigterne for dansk økonomi er grå himmel. De offentlige udgifter i 2026-2027 peger på massive byger. Denne regering skal svare på et enkelt spørgsmål. Hvordan vil den løfte væksten i dansk økonomi og gennem reformer udvikle den positivt ift. de mange politiske ønsker til offentligt forbrug? Der er bestemt gode ting som lavere selskabsskat og fjernelse af toptop-skatten. Men der er alt for mange ubesvarede spørgsmål og en naivitet ift. finansieringen, som skal findes løbende - må man forstå. Og når AI skal frigive administrative medarbejdere til andre administrative opgaver i staten, så er der i hvert fald ikke ambitioner om færre kolde hænder. Jeg er helt med på, at vi har et underfinansieret regeringsgrundlag. Det kræver bare, at staten også reducere i sine opgaver og udgifter. Og her ser det meget dystert ud. Når ‘gratis’ eller øget pres på skatteindtægter fra Venstrefløjen bruges i flæng, så rynkes panden. Hvor skal de penge komme fra? Lars Trier Mogensen kalder regeringen for ‘Luksusfælde-regeringen’. Det må afgøres af deres handlinger. Men udgifter og indtægter hænger ikke sammen. Det er tydeligt for alle. I dag glæder jeg mig over de gode ting. Men i dag starter også kampen for en mere progressiv reformdagsorden, som skal give incitamenter til danskerne og virksomhederne. Og resultaterne skal ikke lande i statskassen, men hos danskerne selv og virksomhederne. God dag.

I dag får vi en ny regering. Derfor er det enorm god timing, at vi i @CEPOS har ansat @LajzaPrekazi som ny økonom med fokus på regulering. Mit bedste gæt er, at danskerne begaves med mere regulering, regler og bøvl. Det vil vi bekæmpe hver dag #dkpol

Så vælter moder stat ind over hverdagen. Skal bestemme hvad vi spiser, børste vores tænder og køre børnene til skole og aktiviteter til de bliver 22 år. Kan de ikke også passe de små fredag aften, hvis forældrene gerne vil på kæresteaften?